|
|
 |
|
 |
|
Rejsen til Afrika
I oktober 2001 rejser Conni Seidenfaden og et hold fra Danida til Kenya i forbindelse med et nødhjælpsprojekt, der skal hjælpe lokale med at finde rent drikkevand. Men rejsen tager en uventet drejning…
Mødet med kvinderne
”Fra Nairobi rejste vi videre ud til et af de små landområder, hvor behovet for vand var størst. Her møder vi en masse børn og kvinder, men næsten ingen mænd. Døde af aids har de efterladt deres 10-12 koner alene om at forsørge alle børnene. En opgave, der stort set er umulig at løse, da flere af kvinderne selv har aids i udbrud," beretter Conni Seidenfaden, stifter af upatree.
"Alligevel kæmper de. For håbet og for deres børn. Ude på det lokale marked ser jeg en af kvinderne med sin lille pige på ryggen. Hun vifter mig hen til et træ og viser stolt sine ting frem: tasker, bælter og små sandaler – alt sammen syet i hånden med det ene formål at skaffe mad til næste dag." "Mødet med kvinderne gør så stærkt indtryk, at jeg 8 uger senere slæber kassevis af deres ting med op i flyet og sælger dem i Danmark…” fortæller Conni Seidenfaden, der sælger det afrikanske kunsthåndværk på modemessen i København. |
|
Udviklingen tager fart...
Med hjælp fra Danida lykkes det i foråret 2003 at sætte en lille produktion i gang, der i de følgende måneder sikrer lejren mad og vand.
På den efterfølgende modemesse bliver de håndsyede sandaler dekoreret med feminine smykker og solgt under navnet Smykkeskoen. Salget går så godt, at Conni rejser til Italien for at få hjælp til at udvide produktionen af kvindernes modeller.
I Afrika har kvinderne fået mod på at starte nye projekter op sammen med Danida. De leverer fortsat tasker og bælter til det ny opstartede firma i Danmark, men begynder nu også at sy for andre virksomheder.
The Italian connection
"I august 2004 møder jeg en af Italiens største skoproducenter, Marco Nesti. Han tror på ideen med smykkeskoen og producerer de første små kollektioner, der bliver starten på skofirmaet up a tree. Nødhjælpsprojektet udviklede sig til langt mere, end jeg havde troet. Det lykkedes kvinderne at sælge deres kunsthåndværk til så mange virksomheder, at de i dag har fået vand og mad – og et styrket håb om fremtiden for deres børn,” slutter Conni Seidenfaden.
|
|
|
|
|
|
|
